Varighed:
8 uger
Dokumentation til jobcenteret:
Slutevaluering
Pris:
Ugepris – aftalt med jobcentret
Målgruppe:
Borgere som er stressramte, eller hvor der vurderes behov for en indsats for at undgå stress bliver opbygget.
Stresscoaching er et effektivt redskab, både hvis man allerede er sygemeldt, eller hvis man føler sig stresset eller udviser en stresset adfærd.
Forløbet målretter sig borgeres som ikke ønsker eller kan deltage på holdforløb og hvor en målrettet individuel indsats vurderes værende mest hensigtsmæssigt.
Formål:
At hjælpe den enkelte borger til at slippe fri af stress, samt at skabe rum for refleksion over de udfordringer der har været med til at opbygge stressen.
At kunne bidrage til en hurtigere og mere sikker tilbagevenden til – eller fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Indhold:
Der arbejdes med at ændre vaner og overbevisninger, som tidligere har fastholdt borgeren i en stressfyldt hverdag. Der er tale om et personligt udviklingsforløb, hvor der tillæres nye tanke- og handlemønster.
Forløbet indeholder individuelle samtaler, hjemmeopgaver og refleksion.
Forløbet afholdes af certificeret stresscoach.